Nyhedsbrev

Boligkompliment Trine Sofie Meincke Indretningsarkitekt og indretningsdesigner Virum

Når et hjem er godt indrettet, så kan man fornemme, hvilken type person der bor i boligen – der er små personlige ting, farver og sammensætninger som fortæller en historie, og det er den historie en indretningsarkitekt er mester i at finde frem og sammensætte med stemningsskabende interiør, der til sammen danner et personligt, hjemmeligt og indbydende hjem.

Smag er forskellig fra person til person, når det kommer til indretning af boliger. Der er dem, der synes, at hvidt er det rigtige, at farver skaber varme, at minimalisme er indbydende eller at boheme er det, der gør et rum rart at være i. Og der skal være plads til, at folk har forskellige stilarter, for det er grundlæggende ikke stilen, der afgører om en bolig føles behagelig at være i eller ej. 

Stilen er underordnet. Det er måden den bruges på, der spiller en rolle – og det er som regel her, at mange mennesker kommer til kort. For hvordan omdanner du alle de møbler, du har taget ind i din bolig til en indretning, der rent faktisk er afbalanceret og personlig?

Det kan jeg som indretningsarkitekt i og udenfor København hjælpe dig med. 

En hjælpende hånd fra din indretningsarkitekt

Som indretningsarkitekt er jeg trænet i at se, hvor i rummene der mangler personlige tilføjelser i form af en arvet vase eller et farvespil af tekstiler, så der skabes balance i et rum. Det kan være meget svært at se detaljer og de overordnede linjer, når man selv bor i en bolig.

Det kræver ofte friske øjne at genopfinde en indretning, især hvis det ikke er en interesse for dig, eller noget du til daglig beskæftiger dig med. 

Hvor skal mit hjem være harmonisk?

Det er meget få mennesker, der er fuldstændig ligeglade med deres omgivelser, og vi ser også igen og igen i diverse tv-programmer, at folk drænes af at bo i boliger, der ikke er tilpasset dem. Derfor er det vigtigt at fokusere på, om den indretning du bor med, passer godt til dig som menneske og den livstil og de ønsker, du har. 

Gør den ikke det, og kan du ikke selv finde frem til, hvad du kan gøre ved det, så er det her, at jeg som indretningsarkitekt kan hjælpe dig videre. Jeg kan hjælpe dig med at spotte problemområderne, vende alting på hovedet og kommer med et frisk bud på, hvordan din bolig kan indrettes.

Når først et hjem er indrettet godt, vil det smitte af på alle dem, der opholder sig der. Det giver ro og generelt mere velvære, når en bolig er behagelig og indbydende at være i. Det fjerner unødvendig støj og bringer i stedet tilfredsstilles og glæde med sig. 

FAQ

Hvad sker der, når jeg hyrer dig til et møde?

Jeg kommer altid hjem til dig til et indledende indretningsbesøg, hvor vi møder hinanden og snakker om dig og dit hjem. Jeg er hos dig i halvanden til to timer, hvor jeg også tager mål, billeder af din bolig og danner mig et overblik. Herefter er der flere måder, vi kan gøre det på – og det kan vi enten tale eller skrive sammen om, hvis du er i tvivl om, hvad der er bedst for dig.

Kan jeg hyre dig til en opgave i København?

Ja, det kan du. Jeg holder til på Sjælland og laver løbende opgaver i og omkring København.

Skal jeg være hjemme til det indledende besøg?

Det er klart, jeg får mest ud af at se dit hjem under en gennemgang og samtale med dig, så jeg kan fornemme, hvad dit eget syn er på indretningen og eventuelle problemområder.

Boligkompliment indretning af tilbygning i Virum

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *