Den største opgave for en indretningsarkitekt er at lytte, observere og hjælpe dig med at skabe mere end blot en flot kulisse i din bolig. 

Kender du det, at du besøger en bolig, hvor dem der bor der, lever med alle de “rigtige” ting. Alt er flot og pænt, og du kan ikke sætte en præcis finger på, hvorfor du ikke føler dig helt tilpas i boligen. Den giver dig ikke ro eller er ikke indbydende. Men hvorfor?

Svaret er ret enkelt – du føler dig ikke hjemme i boligen.

Det er en af de vigtigste ting, når det kommer til indretning af boliger. De skal føles hjemmelige. Gør de det, er indretningen lykkedes.

Indretningsarkitekt med succes

Hvis en indretningsarkitekt for alvor skal opnå gode resultater i indretningen af en bolig, så kræver det en evne til at se udover møbler og interiør for i stedet at kigge på de mennesker, der bor i boligen. Når en persons væsen, tanker og følelser kobles sammen i indretningen, kan den helt rigtige fornemmelse af at være “hjemme” meget nemmere opstå.

Når jeg, Boligkompliment, takker ja til en opgave som indretningsarkitekt, så er det altså med fuld fokus på de mennesker, som boligen skal rumme. Hvem er de, hvordan bor de, hvad holder de af at lave sammen og hver for sig i boligen, hvad elsker de af farver, former og tendenser. Og hvordan bor de nu. Det er blot et par af de ting, jeg kigger nærmere på, når jeg går i gang med opgaven.

Det kan godt være svært for de mennesker, som bor i en bolig at skabe en indretning som signalerer hjem eller giver følelsen af at være hjemme. Det kan der være mange grunde til, men hvis man eksempelvis er en sammenbragt familie, vil der være stilarter, som skal mikses. Det kan være svært, og her kan et blik på tingene fra en professionel være meget givende.

Men alle kan have svært ved at se ud over tidens trend, design og familiestøj i deres bolig, og det kan være præcis det, der spænder ben for at skabe en både praktisk og rar boligindretning. Her vil det give et nyt syn på indretningen at hyre en indretningsarkitekt til at gennemgå boligen eller et bestemt rum for at skabe bedre betingelser for indretningen. 

Store eller små ændringer

Hvis du overvejer at hyre en indretningsarkitekt men endnu ikke har gjort det, fordi du er nervøs for, om dit projekt er stort nok, så kan jeg berolige dig med, at jeg hjælper med både store og små opgaver.

Uanset om du skal re-designe hele din bolig, vælte vægge og flytte et køkken, eller du blot har brug for et nyt syn på din indretning, kan det skabe enorme ændringer i boligs udtryk, når du får et professionelt bud på, hvad der bør gøres i dit hjem. 

Jeg står klar til at hjælpe dig, så vær ikke bange for at tage kontakt. Vi tager en snak om tingene og finder den løsning, der er bedst til dig. Jeg kan bookes til flere slags opgaver – det kan du se mere om lige her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *