Boligkompliment Indretning af herskabslejlighed i København stue

Der er meget en indretningsdesigner kan gøre for at skabe en bedre sammenhæng i din indretning. Hvis du har svært ved at få din stue, dit køkken eller et andet rum i din bolig til at se ud på den helt rigtige måde, kan jeg hjælpe dig.

Det kan for mange være en stor udfordring at indrette boligen, så den både er personlig, rar at være i, praktisk og samtidig ser flot ud. Der er mange ting at tage højde for, og det er samtidig nemt at se sig blind på farver, møbler og tekstiler.

Derfor kan det ind imellem være rart med nye og kompetente forslag til indretningen fra en person udefra, og det er her, en indretningskonsulent kan være en stor hjælp.

En indretningskonsulent har et andet syn på indretningen

Hvis du gerne vil skabe en ny stemning i din bolig eller en helt anden indretning, så er det vigtigt, at du vender alting på hovedet og forsøger at se tingene i et andet lys. Det er netop det, du får hjælp til, når du hyrer mig som indretningskonsulent. Jeg kigger på jeres hjem uden på forhånd at kende til jeres følelser for boligen og de ting, I indretter jer med.

Som indretningskonsulent ser jeg på sammenhængen i indretningen med friske øjne, og når jeg kigger mig omkring, kan jeg gennemskue, hvad der virker godt for rummene, og hvad der ikke gør. Det indtryk tager jeg udgangspunkt i og begynder derfra at arbejde mig ind på, hvad der skal gøres for at skabe en god sammenhæng – samtidig med at jeg lytter til jer og jeres ønsker for indretningen.

De tanker og ideer, der udvikler sig her, er det, vi tager udgangspunkt i, når vi skal videre i processen.

Indretning med jer i tankerne

Det er klart, at når jeg begynder at tænke over og arbejde med den indretning og stemning, jeg synes, I skal have i jeres hjem, så har jeg jer og jeres behov i tankerne.

Jeg vil altid tage udgangspunkt i det, I fortæller mig om jeres hjem, jeres stil og ønsker. Men når det er sagt, så har jeg også gennem mange års arbejde med indretning oparbejdet en særlig stil og sans for indretning, som uden tvivl vil komme til at skinne igennem i den indretning, jeg laver for jer.

Mit mål som indretningskonsulent er at efterlade jer med en bolig, der er præcis så stemningsfuld, smuk og rar at være i, som I drømmer om. Vil I høre mere om mulighederne og måske endda booke et indledende møde, så skal I ikke tøve med at kontakte mig – jeg glæder mig til at høre fra jer.

FAQ

Hvordan finder du ud af, hvad vi godt kan lide i indretningen?
Det finder jeg ud af til vores indledende møde. Her besøger jeg jer og ser hvordan I bor, samtidig med at vi snakke om jeres ønsker og drømme. Jeg spørger ind til ting og finder på den måde ud af, hvad I godt kan lide og hvad der vil fungere godt for jer.

Hvordan ved jeg hvilken indretningspakke, der er bedst for mig?
Hvis du kigger under “priser” på hjemmesiden, kan du se en beskrivelse af de forskellige ydelser, og hvis du er i tvivl, er du meget velkommen til at sende mig en mail eller kontakte mig, så kan jeg spore mig ind på, hvad der vil være bedst for dig.

Vi bor på Fyn. Kan vi godt booke dig?
Ja, som udgangspunkt dækker jeg hele landet, og I er velkomne til at kontakte mig angående et møde, så finder vi ud af det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *